Geopol Books

Ekspertens Boghylde

Strategi. Krig. Indsigt.

Mine hylder er fyldt. Mine e-bogslæsere er proppet. Podcasts om militærhistorie fylder mine dage.

Som militærhistorisk forsker og sikkerhedspolitisk rådgiver lever jeg for litteratur om strategi, krig og geopolitik. Men jeg ved, hvor svært det kan være at finde de virkelig gode bøger i mængden af titler.

Derfor har jeg lavet denne side – som din guide til dybere forståelse af krig, strategi og magt.

Her finder du mine personlige anbefalinger: Bøger der udfordrer, inspirerer og giver indsigt. Fra Clausewitz til moderne konfliktstudier. Fra dokumenterede felttog til den bedste militærhistoriske fiktion.

Klik videre til køb, eller find dem på dit bibliotek. God læselyst

Læs mere her

Velklædt mand med briller, bowtie og ur står med foldede arme ved en hvid bord med bøger, bag en sort baggrund og en hvid gardin i hjørnet.

Lars Bangert Struwe - foto Tommy Frost

FOREDRAG
Bestil et foredrag og få det skræddersyet til dit behov.

Bestil foredrag hos Athenas.

Læs mere her

STRATEGI Her kan du finde henvisninger til både den klassiske strategiske litteratur og nye interessante bøger om strategi.

Læs mere her

MILITÆRHISTORIE
Napoleon, Cæsar, Første Verdenskrig og alt det andet der har været med til at forme vores samfund.

Læs mere her

EFTERRETNINGSTJENESTE
Hvordan har efterretningstjenester virket og hvordan virker de i dag. Et af de mest myte omspændte emner i vores tid.

Læs mere her

Logo for Geopol Books with en åben bog i midten og teksten 'Geopol Books' og 'Lars Bangert Struwe' rundt om.

Lars Bangert Struwe: Fremtidens krig

Der har været stille her på Geopol Books siden sommer. Jeg har ikke lagt nye boganbefalinger op, fordi jeg selv har været optaget af at skrive en bog. Nu er den klar: Fremtidens krig udkommer den 30. oktober på Syddansk Universitetsforlag. Denne gang handler opslaget derfor om min egen bog – og om de spørgsmål, jeg har arbejdet med undervejs.

Hvordan kommer fremtidens krige til at se ud? Droner, kunstig intelligens og satellitter ændrer allerede krigsførelsen. Samtidig er skyttegrave, artilleri, kampvogne og evnen til at producere store mængder ammunition fortsat afgørende. Med afsæt i blandt andet Ukraine, Gaza, Iran og hybridangreb i Europa undersøger jeg, hvordan nye teknologier og gamle kampformer væves sammen. Et centralt paradoks er, at angreb kan blive hurtigere og mere præcise, samtidig med at krigene bliver langvarige.

Bogen kortlægger fem former for fremtidig krig: lynkrig, industrialiseret udmattelseskrig, netværksforbundet præcisionskrig, fragmenteret by- og stedfortræderkrig samt permanent hybridkrig. De giver læseren et grundlag for at forstå forskellige konflikter og deres mulige udvikling. Undervejs viser jeg, hvorfor industri, forsyninger, organisation, menneskelig dømmekraft og politiske mål er afgørende for, hvad militær teknologi faktisk kan udrette.

Historiske erfaringer hjælper os med at vurdere både mulighederne og begrænsningerne.

Mit mål er at give læseren forskningsbaserede redskaber til at forstå den sikkerhedspolitiske virkelighed, vi står i. En af de bøger jeg er dykket ned i er I. F. Clarke: Voices Prophesying War, 1763–1984, som er omtalt andet steds på hjemmesiden.

Bogen skal gøre det lettere at gennemskue påstande om nye våben, stille skarpere spørgsmål til oprustningen og forstå, hvorfor militær fremgang ikke nødvendigvis fører til en politisk løsning. Det er spørgsmål med betydning for Danmark, vores allierede og de beslutninger, vi træffer om forsvar og beredskab. 

Denne bog bør man købe, fordi den giver et samlet perspektiv på fremtidens krig og et fagligt grundlag for at forstå nyhederne og deltage i forsvarsdebatten. 

Du kan også møde mig på Bogforum fredag den 30. oktober kl. 15, hvor jeg signerer på Syddansk Universitetsforlags stand C2-028.

God læselyst!