Geopol Books - Strategi
Der er links ved bøgerne. Når du klikker på linket kommer du til en side, hvor du kan købe bogen. Jeg modtager et mindre beløb for dette - men det påvirker ikke din pris.
Beatrice Heusers Flawed Strategy: Why the West Keeps Losing Wars
Beatrice Heuser er et af mine forbilleder. Hun blander statskundskab og historie og har en klar pen. Hendes bog Flawed Strategy: Why the West Keeps Losing Wars er et frontalangreb på den måde, Vesten tænker strategi på.
Heuser gør op med "den rationelle illusion" – forestillingen om, at man kan analysere og styre krig som et teknisk problem. Hun spørger: hvorfor taber vi, når vi har overlegne ressourcer og teknologi? Svaret er enkelt, men fundamentalt: fordi vi har gjort strategi til et spørgsmål om analyse frem for dømmekraft.
Den vestlige strategiske tradition blev efter 1945 domineret af behaviorisme, systemanalyse og rational choice-modeller. Fra RAND Corporation til nutidens "effects-based operations" har beslutningstagere forsøgt at håndtere krig gennem modeller og scenarier – og derved mistet sansen for det uforudsigelige, politiske og menneskelige. Den strategiske proces er blevet teknokratisk: man producerer rapporter og dashboards, men glemmer, at fjenden også tænker og handler.
Et centralt argument er, at Vesten har forvekslet analyse med forståelse. Data og algoritmer kan ikke forklare krigens dynamik, fordi den udspiller sig i et felt præget af vilje, lidenskab og tilfældighed – det, Clausewitz kaldte krigens "bemærkelsesværdige treenighed". Strategi er ikke en videnskab, men en dømmekunst: evnen til at træffe beslutninger i usikkerhed under politisk pres.
Heuser dokumenterer, hvordan denne rationelle forblændelse har udspillet sig i praksis. I Irak og Afghanistan førte USA krige uden klart definerede politiske mål. I Libyen blev interventionen præsenteret som en "teknisk" humanitær operation uden tanke for konsekvenserne. I alle tilfælde troede beslutningstagere, at moderne teknologi kunne erstatte politisk dømmekraft. Resultatet blev vedvarende ustabilitet.
Moderne beslutningstagere har vænnet sig til en kultur af præsentationer og "metrics" – hvor man måler alt, men forstår intet. I stedet for at tænke som statsmænd, tænker de som administratorer.
Heuser vender tilbage til de klassiske europæiske strateger: Clausewitz, Thucydid og Machiavelli. De repræsenterer en tradition, hvor krig forstås som en fortsættelse af politik – et menneskeligt anliggende, hvor følelser og tilfældighed er uundgåelige. Strategi handler ikke om at finde den optimale løsning, men om at bruge dømmekraft under usikkerhed.
Hun skriver: "The West suffers not from lack of information, but from lack of judgment." Strategisk svigt er ikke resultatet af dumhed, men af overdreven tro på rationalitet – en intellektuel hybris.
Bogen er en påmindelse om, at strategi kræver modet til at tænke politisk. Den genopliver den klassiske forståelse af strategi som en kamp mellem viljer, ikke mellem modeller. Flawed Strategy burde ligge på skrivebordet hos enhver politiker og general, der tror, at PowerPoint kan erstatte dømmekraft..
Antoine Henri Jomini: The Art of War
Den schweiziske officer Jomini var den mest læst strategisk tænker i Europa og USA i 1800-tallet. Først efter 1870 opdagede man Clausewitz.
Jomini havde kamperfaring fra Napoleonskrigene, og opbyggede bl.a. forsyningslinjer for Napoleon. Dette var med til at forme Jominis tanker, som løbende blev publiceret.
I nutiden bruger officerer i deres planlægning – ofte uden at vide det – Jominis begreber.
Jominis The Art of War - der oprindeligt på fransk hed: "Précis de l'art de la guerre, ou Nouveau tableau analytique des principales combinaisons de la stratégie, de la grande tactique et de la politique militaire og udkom i 1838 - er det klassiske modstykke til Clausewitz’ On War.
Hvor Clausewitz skrev i begreber og dialektiske spændinger, skrev Jomini i principper og regler. Han ønskede at gøre krigsførelsen til et rationelt håndværk – noget, man kunne lære, planlægge og udføre systematisk. For ham var strategi en videnskab, ikke blot et udtryk for intuition eller politisk vilje.
Bogen bygger på Jominis egne erfaringer som officer under Napoleons felttog, og dens styrke ligger i hans evne til at udlede generelle love af konkrete kampagner. Han analyserer operationelle linjer, koncentration af styrker, logistik og manøvre i et sprog, der stadig præger moderne officersuddannelser. Jomini insisterer på, at succes i krig afhænger af evnen til at bringe overlegen kraft til det afgørende punkt – en tanke, der går igen i alt fra tysk “Schwerpunkt” til moderne militær doktrin.
Men The Art of War er mere end et teknisk værk. Det er et udtryk for troen på, at krig kan kontrolleres gennem rationalitet og planlægning – et synspunkt, der senere blev udfordret af Clausewitz’ fokus på usikkerhed og friktion. I dag læses Jomini derfor ikke som en facitliste, men som et fundament, man må forstå for at kunne tænke strategisk med realisme.
Denne bog bør man købe, fordi den giver adgang til det teoretiske grundlag, som moderne operationel tænkning hviler på. Jomini var en af de første, der forsøgte at gøre strategi forståelig som et sammenhængende system. For enhver, der beskæftiger sig med krigsførelse, logistik og planlægning, er The Art of War uundgåelig – og stadig overraskende relevant i en tid, hvor teknologi frister til at tro, at krig igen kan kontrolleres.
Alexander P. de Seversky: Victory Through Air Power
Da Victory Through Air Power udkom i 1942, var den ikke blot en bog – det var et manifest. Den russisk-amerikanske pilot og flydesigner Alexander de Seversky skrev den midt under Anden Verdenskrig som en appel til USA’s politiske og militære ledelse: luftmagt var ikke et supplement, men selve nøglen til sejr.
Bogen var kontroversiel, fordi den udfordrede både hæren og flåden. De Seversky argumenterede for, at fremtidens krig ikke ville blive vundet på land eller til søs, men i luften – gennem strategisk bombning, global rækkevidde og uafhængige luftstyrker. Han så luftmagt som et revolutionært instrument, der kunne ramme fjendens industrielle og politiske centrum direkte, uden behov for langvarige landkampagner.
Det særlige ved Victory Through Air Power er, at den kombinerer teknisk indsigt med strategisk vision. De Seversky skriver med den overbevisning, der kun kommer fra en praktiker, der har fløjet og konstrueret fly selv. Hans argumenter blev hurtigt fanget op af den amerikanske offentlighed – ikke mindst efter at Walt Disney i 1943 producerede en filmversion, der bragte hans idéer ud til millioner. Bogen bidrog til at legitimere udviklingen af de strategiske bombeflystyrker, som kom til at spille en central rolle i krigens sidste fase.
Selv om mange af hans forestillinger om “air supremacy” senere blev nuanceret, står Victory Through Air Power som et monument over en tid, hvor teknologi, strategi og tro på fremskridt smeltede sammen. Denne bog bør man købe, fordi den er et stykke idéhistorie i realtid – skrevet i krigens hede af en mand, der forstod, at magten i det 20. århundrede ville blive båret på vinger. For enhver, der interesserer sig for strategi, teknologi og luftkrigens tænkning, er de Seversky uundgåelig.
Bogen kan i dag kun findes antikvarisk
- men Walt Disney filmatiserede den i 1943.
Joshua Rovner: Strategy and Grand Strategy
Politikere kan lægge en strategi og det samme kan militæret, men hvis disse to typer af strategi ikke samles med en overordnet strategi - en grand strategy - så kan det gå helt galt. Man kan også foretage beslutninger, hvor f.eks. den franske militære ledelse under den Amerikanske Uafhængighed s krig lavede de rette beslutninger, så kunne den overordner grand strategy fører Franrkig ud i økonomisk ruin. Denne mangleden sammenhæng imellem strategi og grand strategy er et af eksemplerne i denne meget læseværdige bog.
Joshua Rovner er en af de yngre amerikanske strategiforskere, der formår at forbinde klassisk teori med samtidens udfordringer. I Strategy and Grand Strategy viser han, hvordan stater kan balancere mellem kortsigtede militære mål og de langsigtede politiske hensigter.
Ved at bruge historiske cases viser han, hvordan man kan identificere brugen af grand strategy - inden et blev lanceret i begyndelsen af 1900-tallet.
Rovner insisterer på, at grand strategy ikke er et abstrakt koncept, men et konkret værktøj til at skabe sammenhæng mellem magt, ressourcer og mål. Rovner er skarp til at påpege de klassiske faldgruber: overdreven militær ambition, politisk inkonsistens og manglende evne til at prioritere.
Hans analyser er både historiske og aktuelle og giver læseren et stærkt teoretisk fundament for at forstå nutidens stormagtskonkurrence. Denne bog skal man købe, fordi den giver en præcis og brugbar ramme til at vurdere, om stater faktisk har en strategi – eller blot improviserer.
David Petraeus & Andrew Roberts: Conflict
Denne bog er et af de nye standardværker. Særligt så er indledningskapitlet en god forklaring ikke kun på konflikter, men i høj grad på strategi.
Når en tidligere øverstkommanderende general og en af Storbritanniens fremmeste historikere går sammen, bliver resultatet et værk, der kombinerer erfaringsbaseret indsigt med narrativ kraft.
Conflict er et ambitiøst forsøg på at gennemgå 70 år med krig – fra Korea til Ukraine – med fokus på, hvordan doktriner, teknologi og lederskab har formet udfaldet. Petraeus bringer en praktikers blik: hvordan krig faktisk føres, hvilke valg kommandører står overfor, og hvordan politik påvirker slagmarken. Roberts tilfører den lange linje og et blik for struktur. Tilsammen leverer de et værk, der både oplyser og udfordrer. En bog man bør købe, fordi den giver en unik blanding af generalens praksis og historikerens syntese – en kombination sjældent set i moderne militærlitteratur.
Basil Liddell Hart: Strategy
Liddell Harts klassiker fra 1954 står stadig som et af de mest indflydelsesrige værker om krigsførelse. Hans begreb om “the indirect approach” – at angribe fjenden, hvor han er svag, snarere end hvor han er stærk – har sat dybe spor i både doktrin og praksis.
JFK anså Liddell Hart som en af de vigtigste strategiske tænkere, og man forstår bedre JFK’s strategiske tankegang ved at læse denne bog.
Bogen er rig på historiske eksempler, fra antikken til Anden Verdenskrig, og kombinerer analyse med normative pointer. Kritikken af hans egen selektive brug af kilder ændrer ikke ved, at værket inspirerede en hel generation af officerer og strateger.
For den moderne læser er den vigtig, fordi den viser, hvordan idéer kan ændre måden, man tænker krig på. Denne bog skal man eje, fordi den er en nøgle til at forstå moderne strategi – også når man vil udfordre dens teser.
Herman Kahn: On Thermonuclear War
Herman Kahn skrev i 1960 et værk, der for alvor satte gang i debatten om atomstrategi. On Thermonuclear War er provokerende, til tider kynisk, men altid skarpt. Udover denne bog, så bør man også prøve at få fat i Kahns bog om eskalation, der også er en klassiker.
I On Thermonuclear War insister Kahn insisterede, at man måtte tænke det utænkelige: hvordan overlever samfundet en atomkrig, og hvordan kan man afskrække, når begge parter kan ødelægge hinanden?
Bogen blev kritiseret for sin tilsyneladende koldblodige tone, men dens pointe var netop at tvinge beslutningstagere til at konfrontere virkeligheden ved atomvåben. Forståelsen af afskrækkelsens logik, eskalationsstiger og “credible threats” står stadig centralt i moderne strategisk tænkning. Denne bog skal man købe, fordi den – trods sin alder – er grundlaget for at forstå atomstrategi, afskrækkelse og de dilemmaer, vi fortsat lever med i dag.
Général André Beaufre: Introduction à la stratégie
Beaufres Introduction à la stratégie fra 1963 er et hovedværk i den moderne europæiske strategiske tradition. Han skrev den i kølvandet på Anden Verdenskrig og Algeriet-krigen, hvor han selv havde spillet en rolle, og i en tid præget af atomtruslen og bipolær magtbalance. Det gør bogen til både en klassisk introduktion og et produkt af sin tid.
Beaufre definerer strategi som kunsten at vinde, selv under betingelser, hvor direkte militær sejr er usandsynlig eller umulig. Han insisterer på, at strategi er bredere end slagmarken: det er en kombination af politiske, økonomiske, psykologiske og militære midler, der skal bruges fleksibelt og tilpasset konteksten. Hans pointer om “total strategy” – at krig og fred smelter sammen i et spektrum – er i dag påfaldende aktuelle i diskussioner om hybridkrig og gråzonekonflikter.
Bogen er samtidig præget af Beaufres egen erfaring som fransk officer. Hans refleksioner over kolonikrig, guerillabevægelser og asymmetri er skrevet ind i et rammeværk, der søger at fastholde den strategiske kerne: at bringe modstanderen til at miste viljen til at fortsætte. Det giver bogen en praktisk dimension, der gør den langt mere end blot teoretisk spekulation.
Det mest værdifulde ved Beaufre er, at han formår at bygge bro mellem Clausewitz’ klassiske krigsteori og de nye udfordringer i atomalderen og i koloniale konflikter. Hans blik for det psykologiske og politiske lag i strategi gør værket tidløst – også selvom enkelte af hans antagelser i dag virker bundet til 1960’ernes kontekst.
Og ja - bogen er på fransk, men prøv at læs den alligevel.
Denne bog bør man købe, fordi den giver et af de bedste europæiske bud på, hvad strategi egentlig er: en helhedsorienteret kamp for politiske mål, hvor alle samfundets ressourcer kan blive til våben. For den moderne læser giver Beaufre et begrebsapparat, der er lige så nyttigt til at forstå Ukraine-krigen som til at analysere kolde krigens logik.
Carl von Clausewitz: On War
Clausewitz’ Vom Kriege på engelsk On War er stadig det mest indflydelsesrige værk om krig, strategi og politik, der nogensinde er skrevet. Skrevet i begyndelsen af 1800-tallet og udgivet posthumt af hans hustru Marie von Clausewitz i 1832, er bogen både et produkt af Napoleons æra og et tidløst teoretisk fundament. Det er ikke en manual i krigsførelse, men en refleksion over, hvad krig er – som socialt og politisk fænomen.
Clausewitz formulerer den berømte sætning: “Krig er en fortsættelse af politik med andre midler.” Det lyder enkelt, men rummer en dyb forståelse for, at krig aldrig kan adskilles fra det politiske formål, der giver den mening. Han advarer mod både teknisk reduktion og heroisk romantik. Krig er hverken en videnskab eller en kunstform; den er et instrument, underlagt menneskelig vilje, følelser og tilfældigheder.
Bogens struktur er bevidst ufærdig, men dens tanker står knivskarpe: om friktionen, der altid modarbejder planlægning; om krigens tåge, der gør beslutninger usikre; og om nødvendigheden af at balancere mellem formål, midler og risiko. Hans begreb om “den bemærkelsesværdige treenighed” – voldens lidenskab, tilfældets spil og den politiske rationalitet – er stadig grundlæggende for strategisk analyse.
Når man læser bogen skal man være opmærksom på, at det er et værk, der for nogle dele er færdigt og gennemskrevet - andre hele er ikke. At læse On War kræver tålmodighed. Sproget er tæt, og pointerne udfolder sig langsomt. Men belønningen er et værk, der åbner for en forståelse af krig, som stadig former moderne tænkning – fra NATO-doktriner til ukrainsk strategi.
Denne udgave er den der oftest bruges internationalt. Men find en dansk oversættelse - det findes, og er sprogligt tættere på originalen. Her foreslår jeg at bruge den oversættelse,d er kun findes på biblioteker eller antikvarisk, som blev udgivet af forlaget Rhodos - både i en lang version og en kort.
Denne bog bør man eje, fordi den er selve grundstenen i strategisk tænkning. Enhver diskussion om magt, politik og krig hviler på Clausewitz – også når man vil udfordre ham. Uden On War forstår man ikke, hvad strategi egentlig betyder.